-Overvåget samvær

Lovgrundlag: SL. § 71 stk. 3

Udbyder: Ungdomskonsulenterne

Anbefalet varighed/periode

Aftales individuelt, alt efter sagens omfang.

Anbefalet omfang/timetal

Aftales individuelt, alt efter sagens omfang.

Formål

Formålet med overvåget samvær er at sikre, at barnet er sammen med sine forældre uden at lide fysisk eller psykisk overlast. Børnene har krav på hjælp til at håndtere ambivalens, tvivl og svære dilemmaer. Børnene har krav på at blive beskyttet mod nye overgreb og svigt.
Samværsforældrene har ofte svære belastninger i relation til deres eget liv og begrænset indlevelse i barnets behov.

Grundtanken er, at børn har krav på at vide, hvem de er, kende deres baggrund, deres ophav, deres forældre, og at kunne fortælle deres særlige historie. Det anbragte barn skal udvikle kompetencer til at leve et liv med de forældre, de har – uanset hvordan forældrene er og hvor ofte, de ser dem.
Der er tale om afgrænsede perioder truffet af Børn og Ungeudvalget. Udførelsen er bestilt af socialrådgiveren. Det er samværsrådgivers opgave at overvåge samværet. Det skal i begrundelsen være angivet, hvad man ønsker opnået med overvågningen. Det kan medføre, at familiebehandler/samværsrådgiver må gribe ind over for adfærd, der kan skade barnet, men som så vidt muligt befordrer en positiv kontakt mellem forældre og barn.

Målgruppe

Indsatsen retter sig mod anbragte børn og unge i alderen 0-18 år.

Socialrådgiveren træffer om nødvendig afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet med særlig vægt på hensynet til barnet/den unge og formålet med anbringelsen jf. Serviceloven § 57 stk. 2.

Målgruppen for overvåget samvær er kendetegnet ved, at Børn- og Ungeudvalget har truffet afgørelse om, at samværet mellem barn og forælder skal være overvåget. Jf. Serviceloven § 71.3.

Afgørelsen begrundes alene i hensyn til barnet, og ikke i f.eks. forældrenes svigtende omsorgskompetence.

Indhold

Overvåget samvær er en indgribende afgørelse over for barnets forældre. Det overvågede samvær kan opleves uforståeligt og være forbundet med stærke følelser. Vi arbejder for at skabe en så klar ramme og formål med overvågningen for forældrene, i samarbejde med socialrådgiveren. Herunder hvad man ønsker at opnå med overvågningen og hvad skal familiebehandleren have øje for og i hvilke situationer skal denne gribe ind.

Vi ved, at en tryg tilknytning til barnets primære voksne og en stabil kontakt med barnets biologiske forældre, er elementer, der har betydning for barnets psykiske udvikling. Barnets oplevelser og erfaringer med samværene kan blive helende fortællinger i barnets liv.

Når socialrådgiveren har sat rammen for samværet, præsenterer vi vores mål om at samværene bliver så rare som muligt. Herefter drøfter vi forældrenes ønsker for samværene og tanker om, hvad de skal indeholde. Forælderen ser lokalerne, hvor samværet skal finde sted.

Ungdomskonsulenterne deltager ved indkaldelse i netværksmøder efter behov i sager, hvor socialrådgiveren indbyder og er ansvarlig for afholdelse.

Efter samværet taler vi med barnet (hvis barnet er alderssvarende til at kunne forstå situationen) og dennes omsorgsperson efter samvær, hvis omsorgspersonen ikke deltager i samværet eller dele af samværet. Barnet skal ikke alene bringe oplevelser og erfaringer med fra samværet, men få støtte til at håndtere f.eks. modsætningsfyldte følelser.
Under samværet har vi en dialogskabende og anerkendende tilgang til barn og forældre, hvor vi bidrager til en normal omgangstone mellem barn og forældre. Samtidig varetages barnets sikkerhed, hvor vi griber ind, hvis barnets grænser overskrides

Skriftlighed:

Skriftlig opfølgning sker hver 3. måned eller ved henvendelse fra socialrådgiveren, med henblik på at evaluere et videre forløb. Denne indeholder beskrivelser af det hidtidige forløb i henhold til handleplanen med fokus på nye udviklingspunkter og indeholder også en samværsbeskrivelse (indeholdende: aktivitet, stemningen mellem barn og forælder, hvordan forælderen forholder sig til barnets initiativer og behov, hvordan barnet forholder sig til forælderens initiativer, kommunikationen mellem barn og forælder og afslutningsvist, hvordan man har støttet eller grebet ind)